Europa

Lønudviklingen i de nye EU-medlemslande haler hurtigt ind på de gamle, konkluder ny rapport. Dermed bliver det mindre attraktivt at rejse efter arbejde fra øst til vest, og Danmark kan få problemer med at hente den nødvendige arbejdskraft til landet, vurderer arbejdsmarkedsforskere.
[Information]

En ny OECD-rapport viser, at vi i Danmark mister flere ingeniører, end vi uddanner, og hvis udviklingen fortsætter, vil vi mangle 14.000 ingeniører om 12 år. Konsekvenserne er allerede mærkbare, mener branchen, som giver det danske skolesystem skylden.

Den britiske premierminister talte til sit parti for første gang som partileder i forgårs. Til stående ovationer lovede Brown individuel og troværdig offentlig service tilpasset borgernes forskellige behov. Der er langt til de danske partifællers rettigheds-fikserede debat om velfærd

“Jeg takker de læger og sygeplejersker fra det offentlige sundhedssystem, som reddede mit øje efter et sportsuheld. Det er dem, jeg kan takke for, at jeg kan stå her og læse de ord, jeg læser i dag.”

Den personlige tak til velfærdsstatens frontsoldater i sundhedssektoren kom fra den nye britiske premierminister Gordon Brown til sine partifæller i forgårs, da han mandag for første gang talte som partileder ved et årsmøde i Labour.

Centralt står - både i Danmark og i Storbritannien - velfærds-debatten. Og Brown brugte sine egne oplevelser til at tegne en vision for den moderne britiske velfærdsstat, hvor offentlige ydelser i fremtiden ikke blot skal møde visse krav til standarder, men også blive mere ‘personaliserede’.
Læs mere om

gordon Brown

offentlig service

velfærdsdebatten

“Borgerne skal ikke behandles som et nummer men med respekt,” sagde han. Og bekræftede i samme åndedrag en plan om, at alle britiske hospitaler skal gøre “hovedrent i dybden” mellem jul og nytår i kampen mod MRSA-infektioner.

Der er interessante paralleller til den danske velfærdsdebat. Her kunne socialdemokraterne vælge at distancere sig fra regeringen ved som Brown også at vægte brugerne og de individuelle behov langt mere.
Tillidsreform

Vejen frem kunne være at gå ad to spor: For det første kunne Socialdemokraterne at tilslutte sig de radikales indlysende rigtigt sete tanke om en ’tillidsreform’, hvor man politisk imødekommer de mange offentligt ansattes behov for at blive værdsat og ’set’ i deres arbejde. At politikerne signalerer, at de medarbejdere, der til dagligt står med udfordringerne, også er dem, der med fordel vil kunne se nye veje ud af problemerne. I modsætning til den topstyring og centralisme, der pt. dominerer den offentlige sektor, og som i sandhed gør den nuværende regering til Socialdemokraternes sande arvtagere, hvis man hermed mener en forkærlighed for bureaukratisk funderede løsninger og fastholdelsen af borgeren som klient frem for som aktiv bruger.

Og så er der Browns nye løfter om en personalisering af velfærdssektoren.

Her er der flere elementer, liste A med fordel kunne reflektere over. For det første kan en mere fleksibel, mere brugerstyret og altså personaliseret levering af velfærdsydelser - hvis den lykkes - tage kampen op mod den flugt, som danskerne i stort tal pt. vælger væk fra den offentlige sektor over mod skræddersyede, private løsninger.

For det andet er der den helt indlysende, individuelle tilfredsstillelse ved, som klicheen siger det, at kunne vælge at få lagt make-up eller få sat hår frem for et bad, hvis det er det, en ældre plejehjemsbeboer f.eks. har lyst til.

Rigide og upersonlige rettighedspakker er et utilstrækkeligt universalbegreb fra industrisamfundets mekaniske tækning, der dels skaber behov, hvor der måske slet ikke er nogle behov nødig, dels fejler, hvis behovet er noget helt andet, som ikke kan passes ind i en fælles standardpakke. Masseydelser er i den forstand i familie med de fordistisk inspirerede femårs-planer, som var så populære bag ved den mur, der som bekendt faldt i 1989.
Standarder og forskelle

Dermed ikke være sagt, at man ikke kan kombinere redelige minimumsstandarder med individuelle og personlige tilbud ved siden af. Igen kan de danske socialdemokrater se på Browns nyeste udspil. Den britiske premierminister vil f.eks. udvide det universelle tilbud om screening for brystkræft til at gælde alle kvinder mellem 47 og 73 år samtidig med, at han vil skabe ‘en personaliseret sundhedsservice’ med bedre kontakt og adgang mellem læger og patienter,, hvor alle får ret til et ‘personligt helbredstjek’, fortalte han de begejstrede delegerede.

Det siges ofte, at der er trangt på midten. Det kan være rigtigt nok, men det politiske talent består i på kompetent vis at demonstrere, at man formår at bruge den begrænsede plads til også at formulere en modig vision med vitaminer i. En vision, der ikke bare er ‘mere af det samme’.

Som den danske kvalitetsreform ligger nu, er den bygget op om en kombination af en ‘top-down’-styring og en markedsstyring, der til sammen medfører en begrænsning af medarbejdernes frihedsgrader samtidig med, at nye krav om registreringer, målinger og kontrol tager tid fra kerneopgaverne og øger bureaukratiseringen.
A = omsorg og tryghed?

Her kunne Socialdemokraterne i stedet bygge et velfærdsudspil op på behovet for omsorg, tryghed - et andet nøgleord i Gordon Browns reform - faglighed, personalisering, omtanke, en ‘bottom up’-tilgang og professionsetik som styringsmekanismerne for den offentlige sektor. Helle Thorning-Schmidt har ikke så meget at tabe, men utrolig meget at vinde ved at skæve over Den Engelske Kanal. [Information]

Tyskland er sat i skammekrogen
EU’s største land faldt igennem med et brag, da OECD’s årlige rapport om uddannelse blev præsenteret i sidste uge. De tyske unge vælger i stor stil de videregående uddannelser fra, og den sociale arv afgør stort set ens videre færden i uddannelsessystemet

En historiker fra Mali, som er gift med generalsekretæren for Den Afrikanske Union, opfordrer historikerkolleger til at skrive en bog, der kan modbevise en påstand fra Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, om, at Afrika mangler historie.

Det skabte fortørnelse hos mange afrikanere, da Sarkozy i juli under et besøg i Senegals hovedstad, Dakar, holdt en tale, som mange fandt både nedladende og forældet i sit syn.

“Afrikas tragedie er, at den afrikanske mand ikke fuldt er trådt ind i historien,” sagde den franske præsident i sin tale på Cheick Anta Diop-universitetet, en af Afrikas mest anerkendte læreanstalter.
Læs mere om

afrika

Nicolas Sarkozy

“De har aldrig rigtig taget skridtet ind i fremtiden,” fortsatte Sarkozy.

Talen afstedkom en bølge af vrede meningstilkendegivelser i aviser i Senegal og andre tidligere franske kolonier i Afrika.
‘Euklidiske teorier’

Adame Ba Konare, som er gift med Alpha Oumar Konare, der er generalsekretær for Den Afrikanske Union og tidligere præsident i Mali, siger, at Sarkozy’s udtalelser bunder i kolonitidens fejlopfattelser.

“Disse påstande bygger på klicheer, euklidiske teo-rier om Afrika og koloniale forestillingsbilleder, der forfægtede, at Afrika ikke hav-de nogen historie,” siger hun.

Adame Ba Konare opfordrer samtidig historikerkolleger til at bidrage med artikler til en afrikansk historiebog, der tænkes udgivet i 2008. Det er planen, at bogen skal overrækkes til Sarkozy og de franske myndigheder “for at give dem et mål af kendskab til Afrikas historie”. Reuters

I Information den 29. august mener videnskabsminister Helge Sander, at sprogdebatten truer dansk forskning. Helge Sander giver i sin kommentar en meget god beskrivelse af de trends eller udviklingstendenser der er til at få øje på i forbindelse med internationaliseringen af universiteterne, den akademisk uddannede arbejdskraft og forskerne.

Vi vil formentlig blive afhængige af import af udenlandske undervisere og forskere, “en udfordring der meget vel kan blive helt uoverskuelig, hvis ikke vi tænker os grundigt om i den igangværende debat om engelsk som undervisnings- og fagsprog på universiteterne og andre steder”, skriver Helge Sander.

Helge Sander har to trumfer på hånden. Dels bliver manglen på akademia lige så alvorlig som manglen på bl.a. sygeplejersker og folkeskolelærere, dels kan Helge Sander referere en “tankevækkende historie”, som en svensk professor har fortalt ham om Nobelprisen. Så kan vi jo nok forstå at det er alvor.
Rart med udmelding
Læs mere om

helge sander

sprogdebatten

Helge Sander foregriber også begivenhedernes gang. Ifølge Helge Sander skal Kulturministeriets sprogpolitiske arbejdsudvalg udarbejde en rapport om, “hvordan engelsk og dansk kan eksistere side om side bl.a. på de danske universiteter.”

Det er rart, at Helge Sander melder ud, så vi kender hans synspunkter. Men det er ikke rart, at han forsøger at lægge politisk pres på en arbejdsgruppe, der jo netop er sat til at kulegrave de vigtige modsætningsfyldte problemstillinger, der er i på den ene side en internationalisering af universiteterne med engelsk som lingua franca, på den anden side ønsket om at styrke dansk sprog og kultur.

Helge Sander truer med sin udmelding dansk sprogdebat.

Efter en noget udvandet sprogpolitisk handlingsplan i 2004 lykkedes det endelig i 2007 at få nedsat en sprogpolitisk arbejdsgruppe i forlængelse af en folketingsdebat og et velbesøgt sprogpolitisk debatmøde, hvor kulturordførere fra alle de politiske partier var repræsenteret. Efter en lukket høring i Kulturudvalget inden sommerferien er arbejdsgruppen gået i gang med arbejdet. Det eneste vi har hørt fra arbejdsgruppen indtil nu er tavshed. Der er i øvrigt ikke meget der antyder, at Helge Sander har grund til bekymring - og jo slet ikke nu. Den sprogpolitiske arbejdsgruppe under Kulturministeren består af stort set samme personkreds der stod bag det sprogpolitiske udspil ‘Sprog på spil’ fra 2003.

Arbejdsgruppens kommissorium er langt bredere end anført af Helge Sander. Arbejdsgruppen skal blandt andet følge op på udviklingen siden ‘Sprog på spil’, se på dansk i den offentlige sektor, i erhvervslivet, sprogteknologi, dansk i EU m. m.
Hvad med kvalitet?

Kvaliteten i vores videregående uddannelser og forskning er ikke ligegyldig, selvom Helge Sander slet ikke nævner kvalitet.

Helge Sander ønsker flere Nobelpriser, men kan vi det på engelsk?

Der er offentlige fortællinger om, hvor godt det går med engelsk på universiteterne, og der er fortællinger om det modsatte. Forskningsbaseret viden er der ingen af.

Derfor er det glædeligt, at Evalueringsinstituttet her i efteråret under overskriften ‘How are they doing?’ iværksætter en undersøgelse af kvaliteten af den engelsksprogede undervisning på de videregående uddannelser. Undersøgelsen skal først og fremmest afdække omfanget af danske uddannelser udbudt på engelsk, men den vil også vurdere om kvaliteten af undervisningen er på et tilstrækkeligt højt niveau til at den stemmer overens med gældende regelsæt på området.

Formålet med en sprogpolitisk arbejdsgruppe og en kvalitetsundersøgelse er jo netop, at vi skal tænke os grundigt om i den igangværende debat om engelsk som undervisnings- og fagsprog.

Birgitte Jensen er forbundsformand i Forbundet Kommunikation og Sprog

Jørgen Christian Wind Nielsen er konsulent samme sted. [Information.dk]

Det tyske Magasin Der Spiegel kårer København som en af Europas hotteste byer. Det skriver Berlingske Tidende. Kåringen baserer sig på en undersøgelse af hvilke europæiske byer, der er kommet længst med omstillingen fra industriel til vidensøkonomi. København står stærkt med den højeste bruttoindtægt, mange indbyggere med videregående uddannelser, … [Information]

[GLOBAL OPVARMNING] Enighed om at klimaets smertegrænse ikke må overskrides, men manglende vilje til nødvendige indgreb før ministermøde i dag.
EU’s miljøministre ventes i dag at beslutte, at EU skal fastholde en global temperaturstigning på to grader som den ’smertegrænse’, man via indgreb over for CO2 og andre drivhusgasser må og vil holde sig under. Mere tvivlsomt og konfliktfyldt er det, om EU-landene også kan enes om de nødvendige indgreb. [DagBladet]

Technorati Tags: EU, Europaeiske Union, Klimamål, CO2, EU-landene, temperaturstigning, global temperaturstigning

Spillet om fri tyrkisk ytringsfrihed var gået i stå. Nu er bolden i spil igen, men den er flad og kommer aldrig i mål
Tyrkiet er på vej til at ændre straffeloven for at sikre ytringsfriheden, men det foreliggende lovforslag er helt utilstrækkeligt og slet ikke den forbedring, det skulle have været, siger retskoordinator Erol Önderoglu fra menneskerettighedsorganisationen Bianet.”Det her forslag er helt utroligt. Vi havde end ikke forventet et så dårligt resultat som dette,” siger han. Det hele drejer sig om den kontroversielle paragraf 301 i den tyrkiske straffelov, der forbyder fornærmelser mod tyrkiskheden. [Dagbladet]

Technorati Tags: Tyrkiet, ord, tyrkiskheden, Dink, Hrant Dink, 301

Størstedelen af EU-Parlamentets tid går med at nå til enighed om beslutninger, der i sidste ende ikke får nogen politisk betydning. Det viser en undersøgelse, Information har fået foretaget. Forsker advarer mod, at for meget varm luft vil tage luften ud af parlamentet. [Dagbladet]

Technorati Tags: EU, Parlamentet, stemmer, enkeltsager, politisk

Konkurrencen hæmmes, priserne stiger og de nye bæredygtige energikilder er i klemme, konstaterer ny rapport om det liberaliserede marked for el-produktion i EU. Lav det om, siger forskerne bag. [Dagbladet]

Technorati Tags: el, liberalisering, konkurrencen, marked, produktion, EU, priserne, stiger